COOP nægter os at føre valgkamp!!
Faktisk havde jeg hørt lidt om det fra et andet parti, der var blevet bortvist fra arealet uden for SuperBrugsen i Brøndbyvester. Jeg var dog overbevist om, at der var tale om en misforståelse. Nu har det vist sig, at der ikke var tale om en misforståelse:
COOP Danmark har pålagt bl.a. SuperBrugsen i Brøndbyvester, at hvis politiske partier tager opstilling uden for COOP's butikker, så skal disse partier med det samme bortvises. Tænk sig!!!! COOP Danmark, det tidligere FDB. En medlemsdrevet organisation i foreningsdanmark. En virksomhed, der åbenbart ikke længere ønsker at bekende sig til de grundlovssikrede rettigheder for sine medlemmer.
Jeg ville egentlig have lavet et meget langt Blog-indlæg, men jeg må erkende, at jeg ganske enkelt stadig er lidt rystet over den tilgang til demokrati, COOP har udvist denne weekend.
Nu glæder vi os i Brøndby over at der er andre noget mere demokratiske foreninger tilstede. Både i forhold til valgkampen og i forhold til vores indkøb!!